Turneringsspillere på et cashgamelandshold?

Alle tiltag, der kan gøre pokeren mere synlig hos både hobbyspilleren og Hr og Fru Danmark, er noget, jeg ubetinget støtter, således også det genoplivede pokerlandshold.

Et egentligt landshold i poker har alle dage været svære at samle, da de bedste danske spillere kan tjene langt mere ved at lægge timer i onlinepokeren, fremfor at deltage i et socialt arrangement som landsholdspoker er. Derfor var også (uden at træde nogle over tæerne) et amatørlandshold Thomas Thang og Loni Christian Gullestrup samlede og spillede en del turneringer rundt om i Europa for tre år siden, http://ekstrabladet.dk/poker/article1425552.ece.

Landsholdet gik i graven af flere grunde, bl.a. valgte Unibet (landsholdets sponsor) at fokusere på andre markeder, Thomas Thang røg ind i et forfærdeligt sygdomsforløb. Stor var glæden, da jeg så, at Dansk Pokerforbund havde etableret et nyt landshold og denne gang satsede man stort, Gustav, Theo, Ravnsbæk, Brink og rosset. Tilmed havde man rutinerede Jes Bondo som landstræner.

Jeg er klar over, at det er en opstartsfase og det er første turnering det genoplivede landshold spiller, men nogle ting undrer observatøren:

  • Hvorfor udtager man deciderede tourspillere/og plo-spillere til et cashgameformat (200bb dyb, ingen blindstigninger, auto-topup efter hver hånd osv.)? Ingen tvivl om, at Brink, Bønding, Ravnsbæk og Kippen er gudsbenåede pokerspillere i hver deres format, men jeg har meget svært at se dem været noget nær toppen i et NLHE cashgame 200bb dyb.
  • Skulle man have udtaget de bedste, havde man nok skulle kigge i retning af Sasuke, IWS, SteenV osv. Hvorfor gjorde man ikke det?
  • Hvis et landshold skal tages seriøst, har jeg meget svært ved at se, at man tager en tilfældig kvalifikant ind, som har vundet en enkelt onlineturnering.
  • Hele turneringen har været svær at finde info om. Hvad kan man vinde osv.?
  • Der bliver snakket meget, fra Bondos side, om at man konstant ændrer taktikken. Kunne være rigtigt interessant at involere os andre (evt. blot gennem Pokernyhederne, Pnn) i denne taktik og hvordan man ændrer den.

Med ønske om et succesrigtigt landshold, som kan gavne pokeren i bl.a. Danmark,

Anders Jensen
Pokerekspert

, , , , , , INGEN KOMMENTAR

Læg en kommentar